Kommende begivenheder
Sommersamling 9. – 12. juli 2026
Velkommen til 4 spændende dage i ceremoni, ritualer og grundlæggende cirkelarbejde.
Sammen skaber vi bevidsthed om det magiske i cirklens kraft, og bliver guidet gennem dagene af Bedstemødrene Elf og Elisabeth. Du tager hjem, med en større indsigt i hvem du er som spirituelt væsen, som er til glæde for både dig, og de cirkler du er i til dagligt.
Du vil kunne øge din spirituelle bevidsthed, lære nye sange og få genopfrisket de gamle ved at være en aktiv medskaber i de ceremonier og ritualer vi laver. Der vil også være tid til restitution og fordybelse i det naturskønne område.
Sommersamlingen foregår på Eagleroad ved Skanderborg syd for Aarhus og er for foreningens medlemmer. Stedet drives af Bedstemor Johanne Eagleroad. Se mere om stedet her: www.eagleroad.dk
Det vil foregå fra torsdag middag til søndag middag.
Der er plads til 30 deltagere, og det er muligt at overnatte i eget telt o.l. og ellers på sovesal, glampingtelt, tipi eller jurt. Det er desværre ikke muligt at medbringe hund på stedet, da der bor flere dyr på gården.
Early-Birdprisen er 2.222 kr. ved tilmelding NU og frem til 20. maj. Herefter er prisen 2.666 kr.
Den 20. juni er sidste tilmeldingsdato.
TILMELDING:
Skriv til aktivitetsholder: Lisbeth Bidstrup på Lisbeth.bidstrup@gmail.com eller ring på 22803903. Tilføj hvor du ønsker at overnatte og evt. en sovemakker, så vil vi gøre vores bedste for at tilgodese dine ønsker. Der vil primært være økologisk mad, og der tages hensyn til gluten og laktose intolerance.
BETALING:
Pengene overføres til konto 0755 0000369853. Ved registreret betaling modtager du en mail med praktisk information. Din plads er sikret, når vi har modtaget din betaling.
Ved framelding 14 dage før kursus start, vil du få halvdelen refunderet og ved framelding 1 uge før vil du ikke på dine penge retur.
Vi vil evt. oprette en venteliste og har vi en der kan overtage din plads, vil du få det fulde beløb returneret.

Rådslagning 23. – 25. oktober 2026
Rådslagningen er en kraftfuld, spirituel ceremoni, der giver lokalcirklerne mulighed for at bringe et emne op til drøftelse og måske beslutning i en cirkel, hvor alle stemmer høres og hvor intet skal hastes igennem. Rådslagningen er af 2-3 dages varighed, og det giver mulighed for at endnu flere kan lære denne traditionelle måde at træffe beslutninger på til fælles bedste. Hver cirkel sender en Bedstemor afsted med et emne.
I år finder den sted syd for Århus i Ravnholt hos Bedstemor Rikke Crump Horsted og faciliteres af Bedstemødrene Elf og Elisabeth.
Årsmøde 2027 – 3. – 4. april 2027
Vi mødes hvert forår til årsmøde og generalforsamling af 1-2 dages varighed. Her drøftes Fællescirklens beretning, årsregnskab, eventuelle vedtægtsændringer, Fællescirkel struktur, cirkelmøder og aktiviteter. Der vil ofte også være et inspirerende indslag udefra. Referatet fra årsmødet sendes ud til alle medlemmer.
Årsmødet afholdes i Trentemølle, Trendevej 7, Nystenderup, 5672 Broby

Inspirationsdag for nye medlemmer – Afholdes løbende
Inspirationsdagen er for dig der ønsker at vide hvad Grandmothers er, og dagen har til formål at give dig en oplevelse af at deltage i et cirkelmøde.
Kvinder fra de omkringliggende cirkler vil også deltage i dagen, så du kan snakke med nogen der allerede er i en cirkel.
Vi vil gennemgå cirklens etik, fortælle vores historie og i det hele taget klæde dig på, til at deltage i en Grandmother Cirkel.
Arrangementet foregår på landsplan hvor der er behov.
Tilmelding foregår ved at udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside
Det koster kr. 150,- at deltage som overføres på mobilpay 85814.
Der serveres kaffe/the/vand/kage/frugt.
Medbring en madpakke til frokost, og noget til viet.
Husk at skriv i besked feltet hvilken landsdel og by du kommer fra.
Mødested:
Oplyses ved tilmelding.